I det halvkedelige efter\u00e5r 2007 befandt jeg mig et sted i Nordsj\u00e6lland.<\/span><\/p>\n Jeg havde solgt min bil og insistere p\u00e5 at cykle til arbejde. Jeg boede i Birker\u00f8d og dem der bor omkring H\u00f8veltevej ved, at der for cyklister kun er tildelt et omr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med en regnorm. Jeg fik flere langefingere end glade vink i den tid. Ikke fordi jeg er en s\u00e6rligt bredr\u00f8vet eller umulig cyklist \u2013 jeg h\u00f8rte bare ikke til i den morgentrafik.<\/span><\/p>\n Der var flere faktorer der gjorde min eksistens til en gang r\u00f8vsyg steeplechase. Stikord i form af k\u00e6resteproblemer, en viiildt negativ kollega der forpestede min ellers s\u00e5 glade sj\u00e6l og hjemve, fordi jeg er \u00e6rkefynbo.<\/span><\/p>\n I den tid rendte jeg ind i Tulle Hyllested. Vi m\u00f8dte hinanden, ved et tilf\u00e6lde, igennem hesteinteresse og p\u00e5 trods af hendes gennemskuende og k\u00e6rlige blik f\u00f8lte jeg mig tryg i hendes selskab. Normalt kunne det sikkert skr\u00e6mme folk med sorte gemmer i skuffen, men den kvinde fik mig alts\u00e5 til at \u00e5bne op.<\/span><\/p>\n En dag besluttede jeg mig for at lade hende hypnotisere mig. Ud over mine sj\u00e6lelige polemikker var jeg bange for noget s\u00e5 simpelt som at hente heste ind fra folden. En ulykke med en unghest for en del \u00e5r siden gav mig en skr\u00e6k i livet. S\u00e5 meget at det forhindrede mig i at dyrke min interesse.\u00a0<\/span><\/p>\n Tulle inviterede mig ind i hendes rolige og lyse klinik i Aller\u00f8d. Billederne p\u00e5 v\u00e6ggen og hendes rolige stemme fik mig til at slappe af.<\/span><\/p>\n Hun spurgte ind til mine problemstillinger, gav sig god tid og kom med nogle ret sigende svar. Faktisk fik hun pillet alt ud af mig, s\u00e5 der kun var hestene tilbage.<\/span><\/p>\n Da jeg endelig l\u00e5 p\u00e5 den behagelige briks og sank dybere ind i underbevidstheden skal jeg \u00e6rligt indr\u00f8mme at jeg ikke kan huske mere.<\/span><\/p>\n Men da jeg v\u00e5gnede f\u00f8lte jeg en indre ro og gl\u00e6de. Jeg anede \u00e6rligt talt ikke om det hjalp en dyt, da jeg aldrig har troet p\u00e5 hypnose og m\u00e5ske oven i k\u00f8bet v\u00e6ret lidt skr\u00e6mt ved tanken.<\/span><\/p>\n En m\u00e5ned senere havde jeg glemt alt om hypnosen og Tulle, men s\u00e5 opstod situationen hvor jeg skulle hente to fuldfede og halvgnavne holstenere ind fra en fold.<\/span><\/p>\n Det var f\u00f8rst da jeg stod i stalden alene med de to heste, at det gik op for mig.<\/span><\/p>\n Jeg havde hentet dem ind alene, det var g\u00e5et godt og jeg hyggede mig!!!! Angsten havde alts\u00e5 ikke ops\u00f8gt mig hverken f\u00f8r, under eller efter hentningen af hestene.<\/span><\/p>\n Siden hen er det blevet til flere fold-ture og jeg f\u00f8ler mig tryg ved at lave jordarbejde med dyrene igen. Jeg m\u00e6rker selvtilliden og ved n\u00f8jagtigt hvordan jeg skal reagere n\u00e5r dyrene bliver urolige. Det er pr\u00e6cis den samme f\u00f8lelse som n\u00e5r jeg sidder p\u00e5 dem. Den for\u00e6ldreagtige beroligende tyngde som glider ned igennem sadlen og siger pruuuh uden ordlyd til en ilter hest, kan ogs\u00e5 sagtens ud\u00f8ves fra bunden.<\/span><\/p>\n Det er sk\u00f8nt og ubeskriveligt. For jeg har virkelig savnet selskabet med de store dyr og har manglet dem siden ulykken. Jeg har redet siden barndommen og det har altid v\u00e6ret en stor og uundv\u00e6rlig del af mit liv.<\/span><\/p>\n Tak Tulle!<\/span><\/p>\n Tamara Furrer<\/i><\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n<\/div>\n [\/vc_column_text][\/vc_column][vc_column width=”1\/3″][vc_row_inner][vc_column_inner][vc_empty_space hide_on_mobile=””][vc_empty_space hide_on_mobile=””]